Rådgivning

Skal det være slut med at have rod i regnskabet, manglende struktur og mistet fokus i hverdagen?

Drømmer du om en effektiv hverdag, hvor du ikke mister kostbar tid på regnskabsbilag, regneark og indberetning til skat eller andre tidsrøvende administrative opgaver? Få mere tid på dit arbejde til det du er bedst til og synes er sjovt. Frigiv ny energi til opgaverne og lad os tage hånd om din bogføring.

Din nærmeste samarbejdspartner

Vi taster ikke kun bilag eller sidder dybt begravet i et regneark, men er den første og nærmeste samarbejdspartner til udvikling af din af forretning. Vi er undersøgende, nysgerrige og interesserede i dig som kunde. Vi prøver gerne noget nyt uden at gå på kompromis med vores ydelser som leveres ordentligt og med retvisende tal. Hos os får du tryghed fra det øjeblik du træder ind ad døren. Vi er til at få fat i, tager telefonen, vender tilbage med kort svartid og prioriterer den personlige kontakt højt i en vedvarende og tæt relation.

 

Avernus Bogføring Regnskab

Vores kunder fortæller

Få struktur på hverdagen med orden på økonomien

Har du brug for en tovholder tæt på din økonomiske virkelighed, så du kommer på forkant og kan styre din virksomhed? Måske er dit dækningsbidrag faldet så der er brug for at rette op på økonomien inden det går galt? Eller har der ikke været bogført i et halvt år? Er du midt i at skulle starte en virksomhed, købe, sælge, sammenlægge eller foretage et generationsskifte, så få en sparringspartner med på vejen.

Med vores rådgivning går vi tæt på dig og tager udgangspunktet netop der, hvor du er. Vi vil gerne flytte dig, så din virksomhed flytter med. Står du f.eks. over for et personaleproblem eller er det blevet en udfordring at rykke dine debitorer? Få hjælp til at styrke dit faglige potentiale med bedre ressourceudnyttelse. Det skaber trivsel for dig og dine medarbejdere.

Vores faglighed er din garanti for de rigtige løsninger i enhver situation dit firma befinder sig i. Gennem målrettet og personlig rådgivning tilpasser vi vores services præcist til dig. Vi forklarer tallene, så du opnår mere viden om din økonomi. Du får et styringsredskab, som giver en bedre struktur på regnskabet. Det gøres gennem konkrete aftaler, nedslagspunkter og indsatser, som der løbende bliver fulgt op på.

Har du brug for at se frem i tiden med en mere langsigtet planlægning der fokuserer på udvikling? Del dine ideer og visioner med os. Byg videre på det fundament du allerede har. Styrk det gennem en solid og sund økonomi der er styr på.

Vi er godt klædt på til at løse dine problemer med stærke kompetencer, stort engagement og mange års erfaring med små og mellemstore virksomheder. Nødvendig viden, efteruddannelse og fagligt knowhow kendetegner os. Du får et fagligt personale ved hånden, som følger med i udviklingen.