Attraktive Arbejdspladser
Fokus på trivsel og arbejdsglæde
Hos Avernus er vores medarbejdere vores største styrke, og derfor sætter vi en ære i at fremme trivsel, mental sundhed og arbejdsglæde. Vi er stolte af at være en del af projektet Attraktive Arbejdspladser, hvor vi arbejder målrettet på at skabe en arbejdsplads, hvor trivsel er i centrum – til gavn for både vores nuværende og kommende kollegaer.
Vi tror på, at en høj trivsel ikke kun gavner vores medarbejdere, men også styrker hele virksomheden. Glade og tilfredse medarbejdere skaber grobund for vækst, innovation og effektivt samarbejde.
Projektet Attraktive Arbejdspladser, som er støttet af Velliv Foreningen, hjælper os med at sikre, at vi yder vores allerbedste for at tage hånd om medarbejdernes trivsel og glæde. For os er det ikke bare en investering i vores medarbejdere, men også i virksomhedens fremtid.
Hvad går Attraktive Arbejdspladser ud på?
Attraktive Arbejdspladser er et initiativ, der er udviklet af Velliv Foreningen i samarbejde med eksperter inden for trivsel, arbejdsmiljø og ledelse. Trivsel og arbejdsglæde er fundamentet for succes og udvikling i fremtidens virksomheder. Et godt arbejdsmiljø fremmer motivation, udvikling og øget produktivitet, og især unge generationer lægger vægt på en sund arbejdsplads, som også fastholder medarbejdere længere.
Med Attraktive Arbejdspladser får du en unik mulighed for at forbedre trivslen i din virksomhed gennem konkrete handlinger og adfærdsændringer.